Tuesday, October 21, 2014

Fremtidens kald

Jeg skal jo snart flytte igen. Jeg håber, det bliver et godt sted, hvor jeg kan finde mig selv ordentligt, blive mere social og komme ud af min spiseforstyrrelse. Normalt spiser jeg ikke rigtig og motionerer meget, men de sidste to uger er det bare gået helt galt. Jeg spiser (også slik, ad), hvorefter jeg kaster det op igen. Jeg vil ikke være syg mere. Jeg vil ud af det, og have et liv igen. Det lyder så kliché agtigt. Jeg har besluttet med mig selv at om 2½ år vil jeg have et barn. Det lyder måske helt sindssygt, men jeg har altid gerne ville have et barn, og jeg tror, at jeg "tager mig mere sammen" når jeg får et barn. Man siger jo, at forældre ligger sygdommen til side, når man får et barn. Det skal lige slåes fast, at jeg IKKE får et barn, fordi jeg vil ud af sygdommen, men fordi jeg vil have et barn. Jeg overvejer faktisk at opsøge psykiatrisk hospital igen, for virkelig at komme af med min spiseforstyrrelse, så jeg ikke er syg, når jeg skal have barn. Jeg vil heller ikke risikere at mit barn for en spiseforstyrrelse. Det er bare så svært. Jeg vil ikke snakke om det, jeg vil allerhelst bare gemme det inden i mig selv, og aldrig snakke om det med nogen. Men det bliver bare værre på den måde, det ved jeg jo godt. Det er bare så svært...

Jeg har valgt noget andet for mig selv. Jeg vil ikke stresse over min træning, men gøre det når jeg har lyst og ikke når jeg skal for mit hoved. Det bliver en udfordring. Jeg har oplevet at psykiatrien kun vil behandle én, når man virkelig er tynd (da jeg vejede 49 kg), så eftersom jeg ikke vejer 49 kg mere, så må jeg jo gøre mig selv rask. Det lyder virkelig underligt. Men jeg vil gøre det for mit fremtidige barn. Det er virkelig movitation for mig. Så i løbet af de næste tre år, der vil jeg opnå nedenstående:


  • Cykle landevejs cykling 6 gange i ugen á 20 km pr. gang. Hver anden gang skal være mild og de andre dage moderat/hård.
  • Cykle mountain bike cykling 2 gange i ugen.
  • Løbe 2 gange i ugen á 5 km pr. gang.
  • Dyrke yoga én gang i ugen (for afslapning).
  • Danse ballet én gang i ugen eller noget der ligner. 
  • Få totalt styr på kosten og komme ud af spiseforstyrrelsen.
  • Vær glad for mig selv.
  • Arbejde (gerne i en helsekost).
  • Få et barn.
Jeg glæder mig til at få det liv, jeg fortjener. 

Saturday, October 18, 2014

Mormor's fødselsdag + kost/motions plan

Min mormor har fødselsdag d. 9 marts, men eftersom hun ikke har fået den holdt, så har hun holdt den i dag. Hele familien mødte op, og det blev for meget for mig, da der var mange mennesker i et lille lokale, og min perfekte, høje, tynde og smukke kusine var der, og mit selvværd gravede sig under sandbunden. Hun har altid nedgjort mig, været smukkere end mig og hun har altid haft 100.000 venner. Jeg spiste ikke morgenmad, og da jeg kom hjem spiste jeg to ostehaps og tre chokolader, hvorefter jeg gik ud på badeværelset og kastede det op igen. Hvorfor kan jeg ikke bare være perfekt? Og tynd? Jeg vil ikke være bulimistisk, men anorektisk. Anorektikere er pænere end folk med bulimi. Men tankerne er de samme. Jeg er begyndt at læse Christianie's bøger "beauty" og "dit sunde liv". Jeg har fundet ud af hvordan min kostplan skal være og hvordan min sport skal være. Jeg vil gerne ud af anoreksien, men på den anden side, så er det så trygt.

Morgenmad:

  • 1 kop te med 1 tsk. kokosolie
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 frugt
  • ½ skive stenalderbrød m. pålæg
Middag:
  • Grøntsager (peberfrugt, agurk, tomater)
  • 1 skive stenalderbrød med ½ avocato
Aften:
  • Kylhydrat (sorte ris, brune ris, røde ris, kartofler)
  • Protein (?)
  • Grøntsager (kogte)
Jeg begynder på det, når jeg flytter, for jeg har ikke råd til det før der. Jeg glæder mig virkelig til at flytte, for jeg vil ikke bo hjemme længere. Min mor vil ikke have mig her, tror jeg ikke..

Motionsplan:
  • Mandag: Landevejs cykling (mild) & 5 km løb.
  • Tirsdag: Landevejs cykling (moderat/hård).
  • Onsdag: Landevejs cykling (mild) & Mountain bike cykling.
  • Torsdag: Landevejs cykling (moderat/hård) & yoga.
  • Fredag: Landevejs cykling (mild) & 5 km løb.
  • Lørdag: Landevejs cykling (moderat/hård).
  • Søndag: Mountain bike cykling.
Planen er også, at jeg skal starte til dans og badminton. Jeg drømmer også om at starte i skole eller begynde at arbejde. Der må snart være noget, som jeg kan finde ud af. Jeg vil gerne have et liv NU!

Friday, October 10, 2014

Tilbage til begyndelsen

I dag har jeg kun spist to bananer og to mini tomater. Efter Will har været utro igen og løjet så meget, så er det hele bare blevet meget værre. Han har seriøst ingen empati og han er helt ligeglad med mig. Jeg elsker følelsen, når jeg ikke har spist noget. Det er en ven for mig, som hjælper mig igennem dagen. Jeg ved godt, at det ikke burde være sådan, men eftersom man ingen hjælp kan få i det her lorteland, så er der jo ikke så meget at gøre. Jeg hader Will! Jeg glæder mig til at flytte på det nye kollegium, starte ordentligt på mine interesser, få nye venner og glemme ALT om ham. Jeg føler at jeg er blevet syg igen og deprimeret. En lille smule selvmordstruet også.


Jeg føler mig faktisk ikke fed hele tiden. Nogle gange synes jeg at jeg er tynd, andre gange er at jeg vildt fed. Og det kan ske at jeg tænker begge dele på samme dag. Det er mærkeligt.


Lige præcis...


Jeg vil være så tynd, at jeg er tyndere end de tyndeste. Så kan jeg holde mig selv ud og så synes jeg at jeg er pæn. Jeg vil være smuk ligesom alle andre. Jeg vil være normal. 




Thursday, October 9, 2014

I hate my life

Will har igen været utro, så nu har jeg slået op. Jeg hader ham seriøst meget lige nu. Problemet er nu bare at nu har jeg ingen overhovedet. Min mor er også sur nu. Det ser ud som om, at jeg må give op og lade anoreksien herske igen. Så i morgen står den på fire timers motion og ingenting at spise. Og hvis jeg bliver vildt sulten, så er det grøntsager. Oh god, hvor har jeg lyst til at skære i mig selv og kaste op.

Design din egen tandbørste

Jordan har lavet en konkurrence, hvor man kan vinde 2xflybilletter til Paris eller New York. Desuden får du 100 af tandbørsten i dit eget design. Jeg har ladet mig inspirerer af min yndlingshøjtid, som er Halloween, og du kan se min tandbørste på billedet nedenunder. Jeg håber, jeg vinder. Hvis jeg gør, så vil jeg tage min mor med. Hun ville blive så glad!


Jeg kan faktisk godt lide at designe ting. Jeg overvejer at begynde at designe tøj, og så finde en syerske, som kan sy tøjet. Det ville da være mega fedt, ville det ikke? Jeg elsker virkelig at tegne. Jeg tegner mest mennesker og bygninger, men jeg kan også lide at designe tøj! Og efter min mening, så er jeg ret så god til det. Jeg håber ikke, at jeg lyder for selvfed..

Wednesday, October 8, 2014

Lingerie

Jeg har forelsket mig i noget lingeri. Jeg har allerede en bh og en trusse derfra, men trussen sidder ikke så godt, til gengæld sidder bh'en perfekt! Jeg vil gerne have 5 mere af den sorte og 2 af den hvide.

 

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal få råd til tingene, for jeg skal have betalt noget gæld af, som jeg skylder nogle venner. Jeg er godt klar over, at det ikke er smart at låne penge af venner eller familie, men det var nødvendigt på det tidspunkt. Jeg skal muligvis på loppemarked på søndag, og hvis jeg skal det, så kan jeg jo håbe på at tjene 2000 kr., hvoraf de 1000 kr. er afbetaling på min gæld. De andre tusind kroner skal jeg gemme til flytningen. Hvis jeg tjener mere end det, så kan jeg bruge dem på lingeriet. I morgen skal jeg betale 200 kr. af på gæld, 150 kr. til min mor for at bo hjemme, 300 kr. til en pakke fra posten, og så er der cirka 150 kr. tilbage. Nogle gange har jeg svært ved at finde penge nok til mad, men der har de fleste nok været på et tidspunkt i deres liv. 

Jeg ønsker mig også nogle trusser, både fra Calvin Klein, men også fra Jack Willis. Jeg ønsker mig 12 af de sorte Calvin Klein trusser, 6 af de mandel farvede og 3 af de lavendel farvede. Og så ønsker jeg mig 1 sæt med tre par trusser fra Jack Willis.

  


Bh'erne er fra ASOS, Calvin Klein trusserne er fra Calvin Klein (surprise!), og Jack Willis' trusserne er fra ASOS. Jeg elsker virkelig mærket Calvin Klein!



Tuesday, October 7, 2014

Less it more

Jeg skrev tidligere, at jeg skulle flytte. Kommunen har valgt at flytte mig væk fra kollegiet, da jeg ikke kunne fungere pga. dem. Men så er jeg begyndt at tænke over, hvordan min nye lejlighed skal se ud. Jeg ved dog ikke hvordan lejligheden kommer til at se ud, men mit drømme soveværelse, skal hvert fald være med tingene nedenunder.

 
      Billede fra Ellos                            Metaldåse fra H&M 

Makeup bord fra IKEA

Det er vigtigt for mig at bo et sted, hvor jeg kan lide at være og føler mig tryg. Jeg håber, at de mennesker, der allerede bor, hvor jeg skal bo, at de ikke er mega dømmende overfor vegetarisk kost, for det har alle andre bare været. Jeg vil faktisk prøve på ar blive veganer. Will er gået fra pescetar til kødspiser. Det vil jeg gerne indrømme at jeg er ked af, men det er jo hans eget valg.
I alt kommer det ovenover til at koste cirka 1800 kroner. Jeg har brugt for mange penge på tøj og makeup, så jeg håber jeg kan nå at spare pengene op inden min mor opdager det. Jeg er 18 år gammel, men hun bliver alligevel mega sur, hvis hun finder ud af det. Desværre bliver jeg nød til at udsætte mine farver, og det er jeg ikke særlig glad for! 



Sunday, October 5, 2014

Boyhood og Chanel

Jeg har været inde og se filmen "Boyhood", og jeg vil sige, at den er god. Den har fået mig til at tænke meget over mit eget liv. Jeg vil have en lejlighed, have styr på mine hobbies og starte i skole. Will vil købe et kamera til mit brug, og senere vil jeg få en ny computer med photoshop. Så er jeg vel nærmest halv professionel fotograf. Jeg er faktisk ret god til at tage billeder, synes jeg selv. Jeg håber ikke, at jeg virker for selvfed. De næste par indlæg vil handle om mine hobbies, Evanscene og Halloween. Men det her indlæg vil nu handle om Chanel. Jeg ELSKER Chanel. Deres parfumer, deres makeup, deres neglelakker, deres (mega dyre) tasker.... Oh god...Love it!

Jeg elsker neglelak, og jeg mener også at neglelaklægning er kunst. Jeg er personligt mest til ensfarvet negle, og de skal ikke være skrappe eller neonfarvet. Her er mit yndlingsudvalg af Chanel neglelak:




Fra øverst venstre hjørne:

1. 08 Pirate
2. 167 Ballerina
3. 219 Black Satin
4. 473 Coromandel
5. 563 Vertigo
6. 533 April
7. 581 Cinema
8. 625 Secret
9. 613 Eastern Light
10. 623 Mirabella

De koster 190 kroner hos Matas. De holder virkelig godt, og skalder ikke af. Det er mange penge, men jeg har ikke fortrudt mine to køb. Jeg har den der hedder "dragon" og den der hedder "tutti frutti". Man kan se et godt udvalg af Chanel neglelak her: nordstrom . Vær dog opmærksom på, at webshoppen ikke sender til Danmark, med kun i United States. 

Jeg elsker også Chanels læbestifter, og jeg har den der hedder "Coromandel", det er den nuance, man kalder for postkasserød. Jeg synes, den er pænest til folk med lys hud. Jeg overvejer at købe en lipcloss fra Chanel også, og hvis jeg gør det, så bliver det nok "71 Reflection", som er den på billedet nedenunder. 


Normalt er jeg bare en normal pige, med en lidt anderledes stil og interesser end andre, men når jeg skal til fest eller noget, så kan jeg godt lide at gøre noget ekstra ud af mig selv. 


Thursday, October 2, 2014

Utroskab og et nyt perspektiv

Will har været utro. Okay, ikke rigtig utro, men det gør ondt, som hvis han havde været det. Han har skrevet med 3 andre piger. Ja, jeg har tjekket hans facebook, fordi jeg havde det på fornemmelsen. Mine venner siger, at jeg skal slå op med ham. Måske gør jeg det. Men jeg har ikke andre end ham, hvert fald ikke hos mig. Mine bedste venner bor nemlig ikke i Danmark, men i Amerika. Og så er der nogle der siger, at man ikke kan være venner med nogle, når man ikke har mødt dem, men det kan man godt. En meget god ven citerede:

"When reading, we don't fall in love with the characters' apperance. We fall in love with their words, their thoughts, and their hearts. We fall in love with their souls."

Jeg ved ikke hvem der oprindeligt har skrevet citatet, men det betyder meget for mig. Ligesom mine venner gør. Eftersom Will har været "utro", så er jeg begyndt at tænke meget mere over mit eget liv. Jeg kan ikke bare spilde det. Så derfor vil jeg søge ind på forfatterskolen i København til marts næste år. Jeg håber virkelig virkelig meget at jeg kommer ind. Sidefagene i skolen er bl.a. filosofi, filmkundskab og en masse andet. Jeg VED at jeg er god nok til at blive optaget, men der er sikkert mange andre, der også er helt vildt gode. Konkurrencen er stor. 

Jeg har faktisk ikke en yndlings forfatter, men jeg har en yndlings digter. Det er Edgar Allen Poe, og mine 2 yndlings digte er "Annabel Lee" og "Childhood's Hour". 

Jeg har også aftalt med mig selv, at jeg skal ud af spiseforstyrrelsen og at jeg skal være så ligeglad med hvad andre tænker om mig. For de tænker ikke det, som jeg tror. Jeg vil i gang med træningen igen, for jeg vil være glad igen. Jeg vil være min nye jeg. Min nye jeg, som er glad, lykkelig. Jeg vil være forfatter, kunstner og sports-freak. Det skal være mit liv, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med det. Jeg er god nok! Jeg er perfekt som jeg er!