Jeg er bedre end mig selv

Jeg er bedre end min dårlige anoreksiske part. Jeg ved, at jeg har talent for tegning. Jeg kan cykle landevejscykling og mountainbike cykling. Jeg skal holde op med at være bange for trafikken og de andre mennesker. Jeg er ligeså meget værd som dem. Jeg kan løbe i skoven og på gaden, når det passer mig. Jeg kan dyrke yoga og power yoga og vride mine led af led, når jeg vil og hvor jeg vil. Jeg kan efterligne yoga med pilates, når jeg er træt og er skidt. Jeg kan tage i svømmehallen, når de har åben og svømme som eliten. Jeg kan sejle i kajak, når der ikke er is på havet og åerne, uden at være det mindste bange. Jeg kan ride på en hest, når den har lyst og jeg har lyst (og når heste ejeren har lyst). Jeg kan det og meget mere til. Jeg kan, hvad alle kan, og mere til. Måske gemmer der sig også et foto-talent i mig, det finder jeg ud af, når jeg får købt en kamera.

Det er fint, at jeg er så optimistisk nu. Det kan hurtigt vende. En god ven sagde til mig: "Du har autisme, og det kan du ikke gøre for, men lad det ikke styre dit liv". Så det vil jeg ikke lade det. Jeg vil være ligeglad med hvad andre mener og siger om mig. De er nok bare jaloux, fordi jeg kan så meget mere end dem. Måske går de til fodbold eller gymnastik, men de har højest sandsynligt ikke 9 sportsgrene i gang samtidig ligesom mig, vel? Okay, yoga, poweryoga og pilates minder om hinanden, men alligevel. Måske syr de, eller er kreative på anden måde, men de tegner nok ikke ligeså godt som mig eller skriver noveller og romaner ligeså godt som mig. Det tvivler jeg på. Og tænker de over miljøet? Er de vegetarer? Undskyld, jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt bedre end dem der ikke er vegetarer. Og jeg fryder mig faktisk over dramaet, der opstår mellem mig og Will's forældre omkring vegetarisme og det at hans mor mener det er noget pjat. Andre unge mennesker går i skole, ja, men hva' så? Jeg skal bare være forfatter og sælge en bestseller. Jeg ELSKER at være anderledes, og jeg skal til at se alt det gode ved mig selv. Jeg er jo heller ikke grim. Jeg har pænt hår, og et pænt ansigt (desværre lider jeg af acne). Jeg kan også godt lide mine fødder (ved godt, det er mega mærkeligt) og generelt min kropsform. Jeg er søjleformet og lidt spinkelt bygget, men ikke ligeså spinkelt bygget som min mor. Hun er mega pæn, men det kan hun heller ikke se. Hun er også total blind overfor alle de mænd, der kigger efter hende på gaden.