Måske skulle jeg bare dø

I går var jeg meget optimistisk, men i dag er jeg det modsatte. Jeg vil gerne tilbage til gymnasiet, for jeg savner mine venner og mine lærere. I dag kan jeg slet ikke forstå hvorfor jeg var så dum at droppe ud. Jeg fortalte min mor om det, og hun var som sædvanlig "Hvor er du dum at høre på. Du droppede ud fordi du havde det skidt med skolen. Vi er ved at finde ud af noget andet. Du skal ikke i skole det næste år." Jeg har det meget værre end da jeg gik i skole. Der kommer jo aldrig til at ske noget andet, for kommunen er så pisse langsom. Jeg føler, at de venter på at jeg skal begå selvmord, så de ikke længere skal betale så mange penge for mig. Det er lige før at jeg føler, jeg burde gøre det, at jeg ikke længere har noget at leve for. Men jeg vil så gerne udgive en bog. Og jeg vil gerne gå i skole igen, for det er kedeligt og ULIDELIGT at bo sammen med min mor, når man ikke går i skole og hun er førtidspensionist, og hun brokker sig over hun har for meget at lave?!

Det eneste jeg lever for nu, er, min bog og mine tegninger. Jeg skal lære at være ligeglad med hvad mine forældre mener, for de bestemmer ikke over mit liv. Jeg vil gerne have gang i træningen igen, men de vil ikke hente min racercykel sammen med mig. Og nu begynder jeg altså at træne igen, og skide på hvad mine forældre og lægen mener. De kan jo bare lave noget sammen med mig. Min mor går hele tiden til banko, eller hen til hendes ven, eller handler eller gør rent. Det eneste vi laver sammen er at gøre rent, lave mad og vaske tøj. Og det er jo ikke mega fedt! Desuden starter jeg på fasting igen. Den her gang bliver det 21 dage, for jeg har taget for meget på. Og de er startet i dag. Jeg gør det for at være lykkelig og have kontrol i mit liv. Jeg ved godt, det er sygeligt, men det er perfektion for mig.

På lørdag skal vi Nordpå (hvor jeg bor på kollegiet), så der vil jeg have en masse ting med hjem, så jeg kan begynde træningen. Fra i dag af vil jeg løbe. Fra på lørdag vil jeg dyrke yoga, pilates og power yoga. Og hvis der er mulighed for det, så vil jeg have cyklen med hjem. Jeg overvejer at køre på den hjem (Ca, 110 km). Jeg skal nok bare overnatte på et motel, for jeg er ikke vand til at køre så langt. Hvis ikke det er en mulighed, så cykler jeg på min papfars spinningcykel. Mountainbike vil jeg i gang med i morgen, der låner jeg også min papfars, for jeg har ikke min egen endnu. Fra næste måned begynder jeg på svømning. Jeg skal lige have fat i en badedragt. Jeg gør det sammen med Will, for han er en genial træner. Nu er jeg helt glad igen, jeg tror det er fordi spiseforstyrrelsen har vist sig igen (i lidt ekstrem grad), og det er trygt. Jeg vil også gå til minigolf én gang i ugen. Jeg ved godt, det ikke er en sport, men det er sjovt, og så bliver jeg glad og så har jeg en undskyldning mere for at være sammen med Will.

Har lige fået af vide, at jeg ikke må låne min papfars cykel. Fedt! Og pisse typisk! Så må jeg jo låne én af en anden (hvem?!) eller købe min egen (millionær?, nej!). Jeg er træt af at min mor altid tager ham i forsvar. Så føler jeg, at der er noget i vejen med mig, og det er der jo ikke.

Når jeg siger faste, så mener jeg at jeg stadig drikker vand, kaffe og te. Og hvis jeg er meget sulten, så spiser jeg honningmelon eller vandmelon. Billedet nedenunder viser, hvilke kaffe og te, jeg har. Jeg bruger ingen sødemidler eller sukker i noget af det. Jeg undgår også diet cola, men det er tilladt, hvis man er ked af det. 

Der er kaffe fra Café Nior: Mild, Chokolade, Valnød og Karamel. De er alle kaloriefri. Så er der te fra Pickwick. Jeg har valgt to pakker med fire forskellige, så i alt har jeg otte slags te: Jordbær, Lemon, Skovbær, Tropisk, Appelsin, Mango, Solbær og "Southern Fruit", som må være en te med sydens frugter eller noget.